I december 2021 kørte en mand galt mens han havde sin kæreste og to stedbørn i bilen. Nu er han blevet dømt til 10 måneders betinget fængsel ved retten i Kolding.
Det skriver jv.dk
Ulykken skete, fordi den 37-årige mand ikke opdagede, at der var et sving forude. Derfor nåede manden ikke at følge svinget og i stedet bragede bilen sammen med et træ, hvor kæresten sad fastklemt. Steddatteren var også alvorligt kvæstet.
LIGE NU LÆSER ANDRE: STOR EFTERFORSKNING PÅ SKOLEGÅRD: POLITIET FINDER SPOR FRA MULIGT KNIVSTIK
Manden og stedsønnen kom ikke noget til ved uheldet, men kæresten skulle skæres fri, men hun slap med mindre skader. Steddatteren kom alvorligt til skade, da hun fik et brud i ryggen og brækkede begge ankler.
Da politiet testede manden for alkohol viste det sig, at han havde en promille på 0,68, som er over de tilladte 0,5.
Udover fængselsstraffen er manden også blevet dømt til 150 timers samfundstjeneste, og mister kørekortet i to år.