Tirsdag aften er der sket et skyderi på Amager. Presse-fotos.dk erfarer, at en person skulle være blevet ramt flere gange
Tirsdag aften klokken 17.32 har Københavns Politi modtaget en anmeldelse om et skyderi omkring Gammel Kirkevej i Kastrup på Amager.
Her er en 28-årig mand blevet ramt af flere skud, erfarer Presse-fotos.dk.
“En person er ramt af skud og er transporteret væk fra stedet, og vi har en anholdt,” fortæller Esben Godiksen, der er vagtchef hos Københavns Politi, til B.T..
Den 28-årige mand er svært tilskadekommen og er blevet kørt på Rigshospitalet i en ambulance.
Den anholdte er en 26-årig mand.
SE OGSÅ: HOLBÆK-DRAB: GRAVID KVINDES BARN AFGÅET VED DØDEN
Københavns Politi er lige nu massivt til stede i området. Det er endnu for tidligt at sige noget om et muligt motiv, oplyser politikredsen.
OPDATERING KLOKKEN 20.09:
Politiet er fortsat til stede i området, hvor skyderiet skete.
Den anholdte 26-årige mand vil blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag, oplyser Københavns Politi.
Der er endnu ikke noget nyt om den 28-årige mand, der er blevet skudt.
LÆS OPDATERING: PRESSE-FOTOS.DK ERFARER: 28-ÅRIG BLEV SKUDT I HOVEDET – NU ARBEJDER TEKNIKERE PÅ GERNINGSSTEDET