Rumænien: Familie åbner hjemmet for ukrainske flygtninge

DorohoiRumænien

Han er i 40’erne og har kort, sort skæg og hår. Han er ikke særlig høj, men han smiler meget.

Hans navn er Gailius og det er manden, som har åbnet sit hjem for ukrainske flygtninge.

Huset ligger i en forstad til den rumænske by Dorohoi, som ligger få timer fra den ukrainske grænse.

Han vil gerne være anonym, så han beder fotografen om ikke at tage billeder af ham og beder om, at hans efternavn ikke bliver nævnt.

Plads til 20 flygtninge

Gailius har rykket rundt i sit hus på to etager og gjort plads til, at 10 personer kan sove i stueetagen i hans hus. I stueetagen har flygtningene også både stue og køkken, som de kan benytte sig af.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Allerede torsdag aften venter Gailius 10 ukrainske flygtninge, som kan få lov til at sove i ro og i tryghed efter deres flugt fra det krigshærgede Ukraine, hvor mange af de flygtende har været undervejs i flere dage.

På anden sal i huset har Gailius tre værelser, hvor 10 flygtninge mere kan sove.

Altså 20 flygtninge i alt.

Et af værelserne er et børneværelse, hvor der er plads til, at fire børn kan sove. Indledningsvis var der kun to søskende i værelset, men da en flygtningefamilie med to børn kom til Gailius’ hus, fik deres to børn lov til at sove med de to andre flygtningebørn i børneværelset.

Nu er alle fire børn blevet gode venner, selvom de indtil for få dage siden aldrig havde mødt hinanden, fortæller Gailius.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Gailius har også købt stort ind, så flygtningene kan lave deres egen mad og bruge køkkenet, hvis de har lyst til det.

Ved indgangen til køkkenet er der sækkevis af madvarer og bordet står dækket i den spartansk indrettede stue, som huser 10 senge.

Fredag aften har Gailius arrangeret en stor fællesmiddag for de ukrainske flygtninge og for hans egen familie.

En nyankommen familie, som har søgt tilflugt hos Gailius
Nogle af de ukrainske flygtninge, som bor i Gailius’ hus