Danskerne har gennem de seneste år vænnet sig til synet af de mange blå tasker og uniformer i bybilledet. Selvom Wolt har fået meget kritik fra både medarbejdere og borgere, så er omsætningen ikke gået ned. Nu kommer de med gode nyheder til kunderne.
Det er ikke alle, der får glæde af den store nyhed. Men nogle får nu muligheden for at gå takeaway-mad uden leveringsomkostninger.
Men det er ikke kun take away leveringen, der bliver billigere. Hvis kunderne mangler dagligvarer eller morgenbrød, så er der også levering til 0 kroner resten af året.
Den hollandske leveringstjeneste ønsker nemlig at give en hjælpende hånd til de lokale butikker, som lider under danskernes voksende kærlighed til nethandlen.
Vil gøre livet nemmere for byens borgere og sikre det lokale handelsliv.
Wolt håber, at kunderne vil bestille mad og dagligvarer gennem platformen, uden de lokale butikker skal lide under udgiften til levering.
På den måde får kunder og lokale butikker et bedre kendskab til hinanden og de allerede hårdtramte lokale madsteder og butikker slipper for at bekymre sig om leveringsomkostningerne.
Wolt har virkelig fået vokseværk de seneste år – et vokseværk som, ifølge leverandøren, kan mærkes hos både bagerier, butikker og restauranter.
Det fortæller ekspansionschef i Wolt Danmark, Peter Haugaard, til jv.dk.
“Vi kan se på udviklingen i de danske provinsbyer, at Wolt skaber efterspørgsel. I Slagelse er omsætningen på platformen eksempelvis steget med 200 procent de seneste 12 måneder”, lyder det.
Gratis levering resten af året
Der er ingen tvivl om, at Wolt tjener pengene på leveringen, som de mange kunder benytter sig flittigt af. For kort tid siden introducerede man Wolt Plus, som også blev meget populært på kort tid.
Derfor er det heller ikke muligt at give gratis levering til alle i Danmark i resten af 2024. I stedet er der valgt seks provinsbyer, som får glæden af det nye tiltag.
“Hos Wolt ønsker vi, at både beboerne, butikkerne og restauranterne i Ribe får en endnu stærkere tilknytning til vores platform, da det både gør livet nemmere for byens borgere og sikrer det lokale handelsliv. Resten af 2024 står vores Wolt derfor klar til at levere gratis via platformen”, siger ekspansionschef i Wolt Peter Haugaard.
Den gratis levering har været i gang siden 18. september og borgerne i de seks provinsbyer kan stadig nå at få glæde af tiltaget frem til den 31. december.