Tirsdag aften er en bil endt på hovedet i en kælderskakt, der tilhører et hus.
En voldsom hændelse har tirsdag aften fundet sted i københavnsområdet.
Her er en mindre hvid bil endt noget på afveje.
Ved et gult murstenshus er der nemlig, ud af det blå, blevet lavet et hul i det sorte hegn, der normalt afgrænser fortorvet fra husets grund.
Kigger man ind ad hullet kan man se en hvid bil ligge på hovedet i en kælderskakt.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Derfor er der lige nu afspærret nær villaen på Landlystvej i Hvidovre.
Den indledende melding fra stedet lød på, at bilen havde påkørt huset med to passagerer i. Billeder fra stedet vidner om, at bilen efterfølgende er endt i kælderskakten.
Presse-fotos.dk har kontaktet Københavns Vestegns Politi for at få uddybet hændelsen – dog indtil videre uden held.
På det sociale medie X oplyser Vestegnens Politi dog, at det er en yngre bilist, der har mistet herredømmet over køretøjet.
Det tilføjes, at der ingen personskade er i forbindelse med episoden.






