Vild historie: 12-årig dreng slår indbrudstyv i klokkeværket med hammer

En noget særlig historie har udspillet sig her i vinterferien, hvor en 12-årig dreng, der var alene hjemme, brugte en hammer til at stoppe en indbrudstyv

Hjemme hos en helt særlig familie på Vester Alle i Hammerum ved Herning bor en 12-årig dreng.

Han viste mandag ved starten på vinterferien helt særlig mod, da en indbrudstyv kort efter klokken 14.00 forsøgte at komme ind i det hus, hvor en 12-årig dreng var alene hjemme.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.

“Drengen stod inde i huset, hvorfra han kunne se en tyv, der forsøgte at skaffe sig adgang til huset via en terrassedør. Drengen undrede sig over, at tyven ikke kunne se ham gennem glasset i døren, men tyven fortsatte og havde held med at bryde døren op,” fortæller politikommisær Erik Kristensen til mediet.

Da tyven endte inde i huset, havde drengen nået at bevæbne sig med en hammer, som han brugte meget effektivt.

“Han slog tyven mellem benene på det ømmeste sted. Derefter slog han igen. Denne gang på anklen, hvorpå tyven udbrød: ”Av for helvede” og derefter stak af,” fortæller Erik Kristensen til TV Midtvest.

Politikommisæren tilføjer, at man selvfølgelig ikke må slå andre personer med en hammer, men der i dette tilfælde er tale om nødværge.

Moren til den 12-årige dreng fortæller, at det har været en chokerende oplevelse for sønnen, og at familien ønsker ro omkring ham.

En 22-årig kvinde blev voldtaget i et telt på Roskilde Festival, da en fremmed mand pludselig brød ind til hende. Nu er en 40-årig, rumænsk pantsamler kommet med en overraskende melding i sagen.

Illustrationsfoto