Peter Sommer udgiver sin første bog: 23 års sangtekster i én bog

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Peter Sommer er blandt landets stærkeste lyrikere. Nu bliver hans smukke og varmt humoristiske tekster foreviget i en bog, der er lige så særlig i format.

For få dage siden brillerede Peter Sommer på hjemmebane i Skanderborg, da han indviede Månen på årets Smukfest.

Nu følger han op på den oplevelse med en glædelig nyhed.

Den 51-årige musiker er nemlig snart aktuel med sin allerførste bogudgivelse.

Det annoncerer han i et opslag på Facebook.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto.

‘103 tekster fra 10 albums’

Peter Sommer har skrevet rigtig mange tekster i løbet af karrieren.

Faktisk har han skrevet så mange, at han kan fylde en helt bog med dem.

Og det er præcis hvad han har gjort.

‘Jeg springer ud som sangtekstbogsforfatter, og det føles som at debutere,’ skriver den folkekære trubadur i opslaget, hvor han beskriver udgivelsen som ‘en grafisk ambitiøs bog med i alt 103 sangtekster fra 10 albums’.

Peter Sommer har udgivet ni soloplader, så det er uvist, om det sidste album i samlingen er en kommende udgivelse, eller om han har medtaget et album fra hans tid som medlem af De Eneste To eller Superjeg.

Hvad, der dog er sikkert, er, at bogen ‘indeholder en hulens masse fotos’, som Peter Sommer udtrykker det, og er grafisk designet af Studio Claus Due.

Bogen, der har fået titlen ‘Sort på hvidt – Sangtekster 2002-2025’, udkommer den 2. september via Turbine Forlaget, og kan allerede nu forudbestilles hos diverse boghandler.

Det er også muligt at bestille et signeret eksemplar på Peter Sommers hjemmeside.

‘Sort på hvidt’ er den første bogudgivelse i Peter Sommers navn, men han er ikke helt uvant i mediet.

Han spiller nemlig en betydelig rolle i hustruen Marianne Verges bog ‘Bo Ark, Peter Sommer og jeg’, der er centreret om de tre titelpersoners forhold til hinanden og deres fælles tilknytning til hjembyen Skanderborg.

Annonce
Annonce
Annonce