Usædvanlig forklaring bag voldsom brand: Dreng ville hjælpe sin mor

En 15-årig dreng forsøgte blandt andet at slukke voldsomme flammer ved at løbe frem og tilbage med en flaske vand. Nu kommer han med en usædvanlig forklaring bag brandens opståen

Sent onsdag eftermiddag brød voldsomme flammer hus i en campingvogn. Efterfølgende er brandårsagen blevet undersøgt nærmere, og det viser sig, at der ligger en noget udsædvanlig forklaring bag.

Ifølge politiet er det nemlig en 15-årig dreng, der har sat ild til campingvognen, som var placeret i Sønderbjerge i sønderjyske Vilsbæk. Det gjorde han angiveligt for at hjælpe sin mor, da vognen skulle skrottes.

“Han forklarede, at han ville spare sin mor for tid og besvær med at køre campingvognen væk. Han blev dog selv overrasket over, hvor store flammer, der opstod ved branden, og han forsøgte derfor selv at slukke branden ved at løbe frem og tilbage med en flaske vand,” siger politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi til JydskeVestkysten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her står den udbrændte campingvogn

Den 15-årige dreng er efterfølgende blevet sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

Han havde ifølge politiet ikke sin mors samtykke til at brænde campingvognen af.

Til trods for brandvæsenetes indsats endte campingvognen med fuldstændig at udbrænde, lyder det fra indsatslederen.

“Den er jo lavet af træ og aluminium. Aluminium smelter, og træ brænder, så det tager ikke mange sekunder. Alt er brændbart i sådan en,” siger indsatslederen til JydskeVestkysten.

Ingen personer kom til skade.

En 17-årig dreng blev vidne til et mareridt, da hans far ifølge politiet dræbte hans mor med et knivstik i brystet – og bagefter forsøgte at vende kniven mod sønnen