Fredag eftermiddag kort før klokken 16.00 har en gruppe af borgere samlet sig foran Christiansborg i København.
Forsamlingen er ankommet til stedet i forbindelse med en demonstration mod USA og den snarlige afstemning, om USA skal have lov til at udstationere tropper på dansk grund.
Hvis det ender med godkendelse i Folketinget, bliver der tale om en aftale, der ikke kan brydes af nogen af parterne i de næste ti år.
I den sidste periode er der blandt danskere opstået en større modstand til aftalen på grund af præsident Donald Trumps aggressive udenrigspolitik ved blandt andet ikke at ville afvise at bruge militær magt på at få Grønland under amerikansk kontrol.




