En ung mand har mistet livet efter han blev påkørt af en bil. Manden kom kørende på sit løbehjul, da han blev ramt af personbilen.
Søndag kan politiet oplyse, at den 32-årige mand, som blev påkørt i fredags, er afgået ved døden. Manden kom alvorligt til skade efter ulykken og en stor udrykning samt lægehelikopteren blev kaldt ud til stedet.
Ved ankomsten var den 32-årige hårdt kvæstet og siden har hospitalspersonalet kæmpet for at redde den unge mands liv.
Lørdag aften fik politiet beskeden om, at manden var afgået ved døden.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jeppe Holgersen.
“Vi fik beskeden om, at han var død af sine kvæstelser lørdag aften, siger han til TV Midtvest.
Det tragiske uheld fandt sted i krydset mellem Fårevej og Ringkøbingvej, der ligger ved Bækmarksbro syd for Lemvig.