Søndag aften er adskillige udrykningskøretøjer hastet til Vollsmose.
“Det ligner de har haft slangerne ude.”
Sådan lyder det søndag aften fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der er ankommet til et lejlighedskompleks i Vollsmose.
Her er flere af brandvæsnets udrykningskøretøjer samt politiet også til stede.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Udrykningen er ankommet, efter man fik en anmeldelse fra et højt lejlighedskompleks på Risingsvej i Vollsmose-bydelen i Odense.
Den indledende melding fra stedet lød på en bygningsbrand, hvor det konkret har brændt vides dog ikke.
Ifølge vores udsendte forlod mandskaberne stedet igen kort efter den udsendtes ankomst.
Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer historien, hvis nye relevante detaljer kommer frem.



