En ung mand blev udsat for et voldsomt overfald, da fire mænd lokkede ham i en fælde. Offeret troede, at han skulle mødes med en 13-årig pige.
Fire unge mænd er blevet kendt skyldig i en række forhold efter de har overfaldet og forsøgt at røve en ung mand.
Den unge mand fik en adresse, som han mødte op på i den tro, at han skulle mødes med en ung pige, som han havde været i kontakt med.
I stedet for mødet med pigen stod manden overfor fire mænd i alderen 16-18 år. De fire mænd overfaldte manden og ydmygede ham på groveste vis.
Det skriver Fyns Anklagere på X.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Fire unge mænd i alderen 16-18 år dømt for forsøg på røveri af særligt ydmygende karakter. En ung mand var lokket til stedet i den tro, at han skulle mødes med en 13-årig pige”, lyder det opslaget.
De fire mænd er blevet dømt for at ydmyge manden og forsøgt at røve ham ved at true ham til at hæve penge til dem.
Det er dog ikke oplyst, hvor lang en straf de fire gerningsmænd kan se frem til.