Totalt afspærret efter alvorlig motorvejsulykke: Ambulance med eskorte afgår

To ambulancer har mandag eftermiddag hastet personer på hospitalet efter et motorvejsuheld. Samtidig er alle vejbaner på motorvejen nu afspærret

“En ambulance med en patient er lige kørt herfra med udrykning og politieskorte. Den anden ambulance er også kørt med udrykning og en patient.”

Sådan siger Presse-fotos.dks udsendte mandag eftermiddag omkring klokken 15.40 efter et tilsyneladende alvorligt motorvejsuheld.

Sammenstødet mellem flere biler på motorvejen har resulteret i, at samtlige spor i den ene retning er blevet lukket.

Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses dele af udrykningen til uheldet

‘Uheld, Uheldsstedet er ikke sikret, Pas på, Nedsæt hastigheden,’ lyder det på Vejdirektoratets trafikkortet.

Det voldsomme uheld er sket på Øresundsmotorvejen med retning mod Købehavns Lufthavn mellem <19> Ørestad og <18> Tårnby, oplyses det.

Samtidig fremgår det, at køen klokken 15.40 strækker sig fem kilometer fra uheldsstedet. Køen er stadig tiltagende.

Vejdirektoratet advarer mod op til 30 minutters forlænget rejsetid.

Politi-, brand- og øvrigt redningsmandskab er ankommet, men der er på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om, hvornår motorvejen forventes genåbet.

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med tilstanden på de involverede.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har mandag sendt et brev til Danmark. Brevet har nu affødt skarpe reaktion – du kan læse dets indhold her.