To ældre mennesker fundet døde: Nu melder politiet nyt ud

Det var et massivt politiopbud, der var til stede i Nr. Lyndelse på Fyn, da et ældre ægtepar blev fundet afgået ved døden i deres hjem torsdag i sidste uge.

“Der er intet, som tyder på, der er sket noget kriminelt”.

Sådan lyder det fra kommunikationsrådgiver ved Fyns Politi Mads Boel til TV2 Fyn.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiets konklusion kommer i sagen efter at et ægtepar i 70’erne blev fundet i deres hjem, hvor begge var afgået ved døden.

Politiet var talstærkt til stede på og omkring adressen, hvor man søgte med hundepatruljer i området.

Teknikere fra Nationalt Kriminalteknisk Center var ligeledes til stede i området.

Nu har politiet til aften meldt ud, at man har valgt at lukke sagen, da der ikke er nogen tegn på, at der skulle være sket en forbrydelse.

De kan dog ikke komme nærmere ind på, hvad den præcise dødsårsag er.

Muligt bombeattentat: Facaden er eksploderet ud over det hele