Tilkørsel og spor spærret på motorvej: Lastbil og bil kørt sammen

Mandag eftermiddag er politiet og vejhjælpen hastet ud til et uheld, hvor en bil og lastbil er kørt sammen.

Sammenstødet mellem de to køretøjer har gjort, at man har spærret tilkørslen og det ene spor på strækningen.

De to andre spor er farbare og der arbejdes nu på at få flyttet de forulykkede køretøjer væk fra vejbanen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Uheldet er sket på E20 fra Middelfart mod Fredericia mellem <59> Fredericia S og <60a> Fredericia V, og det forventes, at arbejdet er overstået indenfor kort tid.

Det skriver Vejdirektoratet på sit trafikkort.

Der er ikke sket personskade i forbindelse med uheldet og det forventes, at alle spor vil være farbare klokken 17.30.

Samme dag er der udbrudt voldsom brand på en gård, hvor politiet og beredskabet er massivt til stede. Branden er startet i en staldbygning og et større område er nu spærret af.