Efter længere tids mystik bekræftede Jonas Vingegaard og hans hold for nyligt, at den tidligere Tour de France vinder ikke stiller til start i andre cykelløb end Criterium de Dauphiné inden det går løs på de franske landeveje til sommer.
Det har affødt stor kritik og mystik ude i cykelverdenen.
Nu kommer der opbakning til danskeren fra en tidligere Tour de France vinder.
Jonas Vingegaard har, som bekendt, ikke været i sadlen siden han styrtede og måtte udgå af Paris-Nice tilbage i marts.
Derfor har det også skabt en del debat, at danskeren ikke var at finde på startlisten til nogle af de andre etapeløb, som er blevet kørt på det sidste.
Nu kommer Tour-vinderen fra 2018 Geraint Thomas med lidt opbakkende ord til den danske verdensstjerne.
Han roser den mystiske Vingegaard og hans hold Visma-Lease a Bike, hvis tilgang ifølge ham vækker minder om gamle dage
“Jeg kan godt lide det. Jeg kan lide mystikken omkring ham. I dag er så meget tilgængeligt. Det er rart at have noget old school: Det her er vores plan, jeg fortæller det ikke til andre end holdet, men derudover behøver ingen at vide noget”.
“Lad dem (fans, medier osv, red.) spekulere, lad dem sige om os, hvad de vil. Men vi har vores plan og vi tror på den”, fortæller han i sin podcast ‘Watts Occuring’.
Geraint Thomas mener sågar, at cykelsporten har brug for Jonas Vingegaard, hvis det skal blive spektakulært til juli.
“Lad os bare indrømme det: Cykelsporten har brug for en god Vingegaard i Touren, ellers kan det blive lidt kedeligt”.
Til sommer kører Geraint Thomas sit sidste Tour de France, da han indstiller karrieren efter denne sæson.
Snart krav om årligt bilsyn: Kan blive dyrt for mange bilejere