Sverige: Skræmmende stigning i statistikkerne

Der er ingen tvivl om, at Sverige oplever en hel del udfordringer i de her år, hvor mange af landets byer hærges af grov bandekriminalitet, som nærmest ikke er set lignende i norden.

Flere af deres statistikker viser en voldsom udvikling i vores svenske naboland.

Nu har en ny statistik sat endnu mere skub i debatten om et Sverige, som virkelig kæmper med nogle ting i disse år.

Den nyligt fremviste statistik viser, at der er sket en voldsom stigning i antallet af 15-17 årige, som bliver mistænkt for at have været involveret i svenske drabssager.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto fra Stockholm, hvor man også har oplevet problemer med de såkaldte børnesoldater.

Det skriver det svenske medie SVT med henvisning til tal fra anklagemyndigheden i Sverige.

I 2013 var 16 personer i aldersgruppen mistænkt i drabssager, mens det tal i 2023 var 262. I 2024 var det 395, viser tallene fra anklagemyndigheden.

Tallene fra statistikken dækker dog ikke kun over drab. Det dækker også over anstiftelse til drab, drabsforberedelse, drabsforsøg samt medvirken til drab.

Statistikken er med til at bekræfte, hvad vi også har set i Danmark i løbet af de sidste par år, hvor det ikke længere er unormalt at helt unge lejemordere kommer til Danmark for at begå drab.

I en modbydelig sag fra Kolding er en stedfar blevet dømt for at have voldtaget sin steddatter, da han gik ind på hendes værelse med en brækskål, efter at hun var kommet for fuld hjem.