Stor wrestling turné kommer til at smadre gennem Danmark

Bodyslam Wrestling har tidligere braget gennem sale i det danske land. Nu ruller man snart på landevejene med Slam ‚Em All Tour.

Er du også til action og vold på den helt store klinge? Så har du muligvis været til stede, da Bodyslam Wrestling afholdte Skandinaviens største wrestlingshow i Poolen i København.

Hvis du var fan af den store begivenhed, er der endnu en gang gode nyheder for dig.

Nu kører man nemlig Slam ‚Em All Tour i stilling til at blive fire magiske aftener rundt omkring i Danmark.

Det oplyser All Things Live i en pressemeddelelse.

Der er øl i hanerne og underholdningsvold for alle pengene, når Bodyslam Champen tæsker gennem landet til efteråret.

Ud over Michael Fynne kigger „King of the Bullrope Match‟ Bam Bam Quaade, Toby Zane og det purunge stortalent Madison Marley også forbi. Derudover kommer flere andre Bodyslam-favoritter også, oplyses det i pressemeddelelsen.

Billetsalget starter mandag den 31. marts klokken 11, og du kan både købe billetter på Bodyslam.dk og AllThingsLive.dk.

Du kan se tour-listen herunder:

BODYSLAM – SLAM ’EM ALL TOUR 2025

20/09/2025 – AARHUS, TRAIN

10/10/2025 – GREVE, PORTALEN

24/10/2025 – FREDERIKSVÆRK, GJETHUSET

22/11/2025 – ROSKILDE KONGRES- OG IDRÆTSCENTER

Det kører ikke på skinner for storholdet fra København i de her uger. De sidste tre superligakampe endte med kun to point til løverne, som i den grad har deres at bokse med i øjeblikket. Nu er det en sag uden for kridtstregerne, som tager overskrifterne.

Illustrationsfoto.