Stor succes for prins Joachim

Arkivfoto: Prins Joachim og familien.

Prins Joachim og dokumentaren ‘Hærvejen’ har gjort et stort indtryk på danskerne. Filmen fik verdenspremiere under CPH:DOX.

Sammen med forfatter Steffen Jacobsen har Prins Joachim skabt en dokumentarfilm baseret på en meget enkel præmis.

Dokumentarfilmen følger to hvide midaldrende mænd, der vandrer langs Hærvejen, en flere hundrede kilometer lang vandre- og cykelrute.

Her giver Prins Joachim blandt andet indblik i sine personlige overvejelser og deler en sjælden og ærlig refleksion over sine største bekymringer.

Dokumentaren, der bærer titlen ‘Hærvejen’, fik verdenspremiere under dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX i marts måned.

Og nu viser det sig, at prins Joachim – eller i det mindste hans dokumentar – har vakt stor interesse.

I en opgørelse over årets mest populære film på festivalen, lander ‘Hærvejen’ nemlig allerøverst på listen over de mest sete film herhjemme

Dokumentarfilmen blev altså suverænt den mest sete i de 54 kommuner landet over, hvor CPH:DOX afholdt festival og filmvisninger.

Prinsen åbner op

Prins Joachim diskuterer både danmarkshistorie og privatliv samme navn med forfatteren Steffen Jacobsen, mens de vandrer langs Hærvejen.

Og når Steffen Jacobsen i dokumentaren tager fat på et af de tungere emner og spørger prinsen, hvad han frygter mest, får det ham til at stoppe op og tænke sig om en ekstra gang:

“Det er, at jeg ikke kan beskytte mine. Beskyttelsen er fysisk, indtil de er store nok. Og når de så er store nok går den over i rådgivning, sommetider med løftede pengefingre, og man baner vejen, så de ikke kan gøre andet,” siger prinsen i dokumentaren.

Dokumentarfilmen ‘Hærvejen’ fik premiere i forbindelse med både CPH:DOX og DOX:DANMARK, som blev afholdt fra den 19. til den 30. marts 2025.