Stjerneskud bringer sin rå lyd til Danmark

Illustrationsfoto.

Med sit længe ventede debutalbum og en massiv verdensturné i ryggen gæster den amerikanske stjerne Danmark til efteråret.

I sommeren 2025 vil den 20-årige amerikanske sangerinde og sangskriver Jessie Murph udgive sit debutalbum og tage på en omfattende verdensturné.

Turnéen, som er døbt ‘Worldwide Hysteria’, bringer hende til storbyer i Nordamerika, Europa, Australien og New Zealand.

Og altså også Danmark, oplyser Live Nation i en pressemeddelelse.

Jessie Murph har allerede markeret sig som en af de stærkeste nye stemmer på den internationale musikscene.

Med sin kraftfulde vokal og dybt personlige tekster har hun vundet stor anerkendelse. Hendes globale headliner-turné, som solgte over 85.000 billetter, har givet hende optrædener på prestigefyldte festivaler som Governor’s Ball, Boston Calling og BottleRock.

Jessie Murph har også høstet succes med sine samarbejder, blandt andet ‘Dirty’ med Teddy Swims og ‘High Road’ med countrystjernen Koe Wetzel. Sidstnævnte track debuterede som hendes højeste placering på Billboard Hot 100 med en imponerende 29. plads.

Hendes store hit ‘Wild Ones’ med Jelly Roll har opnået platinstatus og sikret Jessie to nomineringer ved 2024 MTV Video Music Awards for ‘Bedste Pop-Samarbejde’ og ‘Bedste PUSH Artist’. Jessie blev i januar 2024 udnævnt som MTV PUSH Artist, en titel der har yderligere styrket hendes position som en af de mest lovende unge kunstnere.

Jessie Murphs debutalbum, ‘That Ain’t No Man, It’s the Devil’, er planlagt til udgivelse i september 2025, og med ‘Worldwide Hysteria’ turnéen får danske fans mulighed for at opleve hende live på Store VEGA den 14. oktober 2025.

Billetsalget starter fredag den 9. maj 2025 klokken 10 via livenation.dk og ticketmaster.dk.

I et nyt nordisk initiativ foreslår Jakob Engel-Schmidt en arbejdsgruppe, der skal styrke public service og eksporten af nordisk kvalitetsindhold.