Sporvogn brager ind i pizzeria: Flere tilskadekomne

Flere personer er natten til fredag kommet til skade i en sporvognsulykke i den svenske by Göteborg.

Sporvognen kørte af sporet og ramte et pizzeria i det centrale Göteborg klokken 00.52. Ulykken skete i krydset mellem Vasagatan og Avenyn.

Det oplyser den lokale redningstjeneste til mediet Göteborgs-Posten.

En stor redningsindsats er i gang, mens politiet har afspærret området.

– Vi arbejder på stedet sammen med politi og ambulancer, siger Bosse Florell, der er alarm- og kontroloperatør ved redningstjenesten ifølge TT.

Det er uklart, hvor mange personer, der er kommet til skade i forbindelse med ulykken.

Foreløbig er tre personer bragt med ambulancer til hospitalet, oplyser SOS Alarm, der er den enhed, der modtager alarmopkald i Sverige.

Hele bygningen, hvor pizzeriaet ligger, meldes ødelagt, efter at sporvognen ramte med stor kraft, skriver Göteborgs-Posten.

– Den (sporvognen, red.) er ikke kun kørt af sporet, men den har kørt et langt stykke hen ad asfalten, siger vagthavende ved politiet Morten Gunning til Göteborgs-Posten.

TT

Nye EU-regler er nu officielle: Disse danskere skal aflevere kørekortet