Der er fredag eftermiddag tungt bevæbnet politi samt indsatsleder og ambulancer til stede på en adresse.
Flere politibetjente går rundt med automatvåben, mens ambulance og sundhedspersonale står tæt på huset.
Hele området er spærret af som følge af den mystiske politikation, som foregår fredag eftermiddag.
Det viser billeder fra Presse-fotos.dks udsendte.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Presse-fotos.dk har forsøgt at få fat i politiet for at få mere information om den storstilede aktion.
Det er dog ikke lykkes.
Det er på Øresundsvænget i Skrillinge ved Middelfart, at politiet er massivt til stede.
Til Fyens Stiftstidende bekræfter Fyns Politi, at det er til stede på adressen.
“Vi er til stede derude, og vi undersøger en politimæssig forretning, siger vagtchef Milan Holck til mediet.
Han oplyser dertil, at politiet forsøger at komme i kontakt med en person, og at der ikke umiddelbart er nogen fare for beboere i området.
Dertil vides det ikke, om der er nogen tilskadekomne, selv om der er en ambulance til stede.
Det er ikke første gang, at politiet har været til stede i byen Skrillinge de seneste dage.
Torsdag var der et enorm politiopbud på Assensvej tæt på en Rema 1000, hvor to personer blev anholdt.
Politiet kunne på daværende tidspunkt heller ikke komme tættere på, hvad aktionen handlede om.
Det vides dog ikke, om de to hændelser har forbindelse til hinanden.
Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, såfremt der kommer nyt.
Opdateres…

