Fredag formiddag måtte politi- og ambulancefolk rykke ud, efter en cykel og en bil var kollideret.
Både ambulancebehandlere og politibetjente blev fredag formiddag kaldt til Ejby Møllevej i Odense, hvor der var sket et uheld.
Ifølge Presse-fotos.dk’s udsendte var en cyklist blevet påkørt af en bil på stedet.
Billeder fra stedet viser en cykel på fortovet ved vejen, hvor udrykningskøretøjerne har taget plads foran en personbil.
På stedet ses mandskabet i dialog med flere personer.
De konkrete omstændigheder for hændelsen er for nuværende ikke meldt ud fra officielt hold, men vi følger sagen og opdaterer, hvis noget nyt kommer frem.



