Søndag brager elpriser i bund: Dette tidspunkt kan spare du mest

Der er mange penge at spare på el søndag

Denne søndag kan danske elkunder se frem til flere timer med negative elpriser. Læs med her, hvis du vil se, hvornår du kan spare flest penge

Meget solskinsvejr og meget blæst betyder søndag, at der er rigtig gode muligheder for at spare penge ved at planlægge dit strømforbrug.

Det skriver Norlys i en pressemeddelelse.

Ifølge energivirksomheden er det helt specifikke timer søndag, du skal tænde for dine strømapparater, hvis du vil have de billigste elpriser og dermed spare flest penge.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der kan være mange penge af spare på el søndag – Foto: Norlys

“Det er både godt for pengepungen og klimaet, hvis man planlægger sit forbrug til de timer, hvor der er meget sol eller vind, og elprisen dermed er lav,” siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning, i pressemeddelelsen.

Ifølge Norlys er de rene elpriser negative mellem klokken 10 og 17 søndag. I Jylland og på Fyn er det allerbilligst mellem klokken 15 og 16, hvor en kilowatt-time ren el koster minus 17 øre.

De billigste elpriser på Sjælland findes søndag mellem klokken 14 og 15, hvor en kilowatt-time ren el koster minus 14 øre.

De negative elpriser dætkker dog kun den rene pris på el.

Det er vigtigt at huske, at man oveni de negative tal skal pålægge moms og andre afgifter herunder den statslige elafgift, eltarif til statslige Energinet, abonnementer, spottillæg og nettarif til det lokale elnetselskab.

I både 2023 og 2024 satte antallet af timer med negative elpriser rekorder med hhv. 512 og 650 timer.

Det er stadig for tidligt at sige, om 2025 vil fortsætte rekordstimen, men året er dog kommet godt fra start. Med i alt 155 timer med negative elpriser er der tale om det næsthøjeste niveau nogensinde, hvis man udelukkende kigger på årets fire første måneder – her kan kun 2019 overgå det indeværende år.

Den amerikanske præsident Donald Trump retter nu blikket stift mod flere lande, efter han er kommet med endnu en vild melding