I regeringensgrundlaget lyder det, at store bededag igen bliver en helligdag – men der var dog indskrevet krav for at den bliver genindført. Nu bekræfter central minister.
Det skabte røre blandt rigtig mange danskere, da den forrige regering – SVM-regeringen – valgte at afskaffe store bededag i 2022.
Det gjorde regeringen med henblik på at øge arbejdsudbuddet i Danmark, og sidenhen har flere partier i folketinget krævet, at helligdagen kommer tilbage til danskerne.
Nu har den nye regering så lagt op til, at store bededag kommer tilbage i 2030 – men kun hvis arbejdsudbuddet kan findes andetsteds.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Og det kommer det til at kunne, siger ny sundheds- og økonomiminister, Pia Olsen Dyhr (SF).
“De (pengene, red.) er lagt ind i regeringsgrundlaget. Vi har sagt, vi er villige til at finde arbejdsudbuddet, men hvis vi ikke gør det, så har vi faktisk også sat pengene af til det,” siger hun til DR.
Også Lars Løkke Rasmussen (M) understregede kort efter, at regeringsgrundlaget blev offentliggjort, at helligdagen helt sikkert kom tilbage trods de krav, der var indskrevet.
Pia Olsen Dyhrs melding gør det dog mere klart, hvorfor Moderaterne-formanden var så skråsikker.
Ifølge Finansministeriet var afskaffelsen af store bededag svarende til en stigning på arbejdsudbuddet på 8500 personer. Det er altså den beskæftigelse, som skulle findes andetsteds før 2030.
Hvis det ikke skulle lykkes, er det altså fortsat uvist, hvor pengene skulle findes henne.
Flere steder i det nye regeringsgrundlag er det nemlig anført, at der skal findes finansiering løbende. Noget, der har fået kritikere til at råbe op.
Det skyldes blandt andet, at der er flere forslag, der vil kræve store milliardbeløber.
Det er blandt andre økonomisk vismand Michael Svarer, der mener, at regeringen skal være påpasselig, når de skal finde finansiering fremadrettet.
“Hvis inflationen tager til, og man fører en meget lempelig økonomisk politik ved at bruge en masse penge, så risikerer man, at vi havner i en situation med høj inflation igen,” siger Michael Svarer til DR.
Indtil videre skal noget af finansieringen komme gennem, at regeringen fastholder chokolade- og sukkerafgiften, indføre et loft over rentefradrag og fastholde beløbsgrænser på skatten i to år.
Det er dog usikkert, præcist hvor mange af regeringens forslag, dette vil kunne finansiere.
