Ti mennesker mistede livet da en ung mand gik ind på en skole og begyndte at skyde omkring sig. Efterfølgende skød gerningsmanden sig selv. Nu blive de dræbte mindet med lys på Øresundsbroen.
Bilisterne over Øresund kan onsdag aften køre over broen og se pylonerne lyse op i både blåt og gult lys. Men det er ikke alle pylonerne, der lyser op.
For at vise sin støtte, medfølelse og dele sorgen med svenskerne, har Øresundbron besluttet at slukke to af pylonerne på broen.
Det skriver de på sin hjemmeside.
(Artiklen fortsætter under billedet)
“Øresundsbron tænder en særlig sørgebelysning efter tirsdagens tragiske skoleskyderi i Örebro. Belysningen tændes for at ære ofrene for gerningen, deltage i sorgen og vise medfølelse med alle berørte og pårørende”, lyder det på hjemmesiden.
Lyset vil være tændt i skumringen den 5. februar og vil være tændt indtil solopgang den 6. februar.