Skrækkelig hændelse i grønt område: Ung kvinde mishandlet af mænd

En 32-årig kvinde er blevet mishandlet i omkring en time, mens hendes kæreste blev tvunget til at se på. Kvinden fik blandt andet en pistol i munden

I udkanten af København nærmere bestemt et grønt område ved Bagsværd Sø nær Bindeleddet er der sket en forfærdelig hændelse.

To mænd har her udsat en 32-årig kvinde for grov mishandling, mens hendes kvindelige kæreste blev tvunget til at se på.

Kort inden mishandlingen af den 32-årige startede, blev kæresten slået og tvunget ned på knæ med trusler om at blive skudt, hvis hun hjalp sin kæreste.

Ud over slag, spark og tramp på hovedet og i kroppen fik den 32-årige kvinde også stukket en pistol i munden, mens den ene gerningsmand sagde: “Se på din kæreste en sidste gang”.

Det skriver B.T..

Mareridtet for de to kvinder skete midt på natten den 17. september i fjor, og nu er to mænd på henholdsvis 22 og 23 år ved Retten i Glostrup blevet idømt fængselsstraffe på et år og seks måneder og et år og ni måneder.

Begge mænd har tilstået, at de udsatte kvinderne for grov vold og ulovlig tvang.

Den ene af kvinderne pådrog sig blandt andet både hjernerystelse og hjerneblødning, mens begge fik skader på kroppen.

Det nærmere motiv er ikke blevet klarlagt, men den ene af mændene fortalte i retten, at han havde en uoverenstemmelse med særligt den ene kvinde.

En kendt dansk skuespiller skal nu i retten for at have begået en alvorlig forbrydelse. Læs mere om det her

Illustrationsfoto