Et af de mest langvarige efterspil i dansk udlændingepolitik er nu nået til vejs ende. 22 tidligere statsløse palæstinensere krævede erstatning efter den kontroversielle Statsløsesag – men Højesteret afviser kravene.
Det har taget 14 år, men nu er der sat punktum.
Højesteret har fredag afsagt dom i sagen om 22 tidligere statsløse palæstinensere, som krævede godtgørelse af Udlændinge- og Integrationsministeriet efter den såkaldte Statsløsesag.
Alle 22 er i dag danske statsborgere.
Men de får ikke den erstatning, de havde krævet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Sagen rystede dansk politik
Sagen går helt tilbage til 2012, hvor det kom frem, at statsløse palæstinensere var blevet nægtet dansk statsborgerskab i strid med internationale konventioner.
Sagen fik enorme politiske konsekvenser.
Den daværende integrationsminister, Venstres Birthe Rønn Hornbech, blev fyret, mens forløbet senere blev undersøgt af Statsløsekommissionen.
Samtidig gik en række af de berørte personer rettens vej.
De 22 sagsøgere lagde sag an helt tilbage i 2012, men først nu – mere end et årti senere – har Højesteret truffet den endelige afgørelse.
Højesteret afviser diskrimination
Et centralt spørgsmål for Højesteret har været, om de 22 personer blev udsat for diskrimination på grund af deres etniske oprindelse eller nationalitet.
Det afviser retten.
Højesteret finder ikke grundlag for at fastslå, at den manglende eller mangelfulde vejledning om de konventionssikrede rettigheder var motiveret af diskriminerende hensyn eller indebar forskelsbehandling sammenlignet med andre statsløse i samme periode.
Dermed falder et centralt element i erstatningskravene.
Nogle rammes af forældelse
De 22 sager bliver dog ikke afvist af præcis samme grund.
For ni af sagsøgerne konkluderer Højesteret, at deres ansøgninger om indfødsret blev behandlet uden forsinkelse sammenlignet med andre ansøgere.
De har derfor ikke krav på godtgørelse.
For de resterende 13 personer er begrundelsen en anden:
Deres krav er forældede.
Andre har tidligere fået 10.000 kroner
Dommen står samtidig i kontrast til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet tidligere har accepteret at betale godtgørelse til andre tidligere statsløse.
Det gælder personer, som ville have kunnet få dansk indfødsret tidligere, hvis deres sager var blevet behandlet korrekt efter de internationale regler – og hvor erstatningskravene ikke var forældede.
De personer har kunnet få 10.000 kroner i godtgørelse.
Højesteret behandlede også en anden sag om tidligere statsløse i 2018. Her fik nogle af sagsøgerne ligeledes tilkendt 10.000 kroner.
Men for de 22 personer i den aktuelle sag er konklusionen nu klar:
Efter 14 års kamp gennem det danske retssystem bliver der ikke udbetalt godtgørelse.
