Så er det ved at være tid: Snart er 1000-kronesedlen værdiløs

1000-kronesedlen
Illustrationsfoto.

Danskerne har de seneste måneder indleveret store mængder af 1000-kronesedlen. De bliver snart værdiløse, og det har betydet et markant fald i kontantomløbet.

I øjeblikket er der 14 milliarder færre kontanter i omløb, end der var for lidt over et år siden.

Ifølge en opgørelse fra Nationalbanken er der i alt næsten 48 milliarder kroner i omløb i Danmark i kontanter. Det er et stort beløb, men det er stadig mindre end de 62 milliarder kroner, der var i omløb for lidt over et år siden.

Det skriver Danmarks Radio.

Mindre brug af kontanter: 1000-kronesedlen spiller en stor rolle

En væsentlig årsag til faldet i kontantomløbet er, at 1000-kronesedlen, sammen med en række andre ældre sedler, udgår og bliver værdiløs i maj 2025. Beslutningen om at udskifte sedlerne blev offentliggjort af Nationalbanken i november 2023, og mange har allerede indleveret deres 1000-kronesedler til banken.

Niels Kaas, hovedkasserer i Nationalbanken, forklarer:

“Samlet set er kontantomløbet faldet med cirka 14 milliarder. Vi har fået 18 milliarder ind og betalt cirka fire milliarder ud i samme periode”

Ingen stor stigning i hævning af andre sedler

Nationalbanken havde oprindeligt frygtet, at danskerne ville hæve større beløb i de sedler, der stadig er i omløb, som for eksempel 500-kronesedler. Men opgørelserne viser, at det ikke er tilfældet. Kaas understreger omkring 1000-kronesedlen:

“For hver 1000-kroneseddel, der er kommet ind, er der cirka kommet 200 kroner ud i andre sedler. Det understreger, at der ikke er behov for en 1000-kroneseddel derude,” siger han og forklarer videre:

“De betalinger, vi foretager med kontanter, er blevet færre, og de betalinger, vi foretager, har en lavere værdi,” siger Kaas.

Opfordring til at finde de sidste 1.000-kronesedler

Selvom mange af de udgående sedler er blevet indleveret, er der stadig et stort beløb i omløb. Ifølge Nationalbankens opgørelse er der stadig cirka 5,7 milliarder kroner i 1000-kronesedler i omløb.

Derfor opfordrer Niels Kaas stadig folk til at kigge efter de sedler derhjemme og få dem indleveret, før de mister deres værdi.

Er du i tvivl om, hvorvidt du skal vælge cola light eller den klassiske med sukker? Diskussionen om sødestoffer som aspartam har været omgærdet af modstridende påstande i mange år. Er det virkelig farligt at drikke light-sodavand, eller er det bare en myte?