Natten til onsdag har både brandvæsen og politi måtte rykke ud til en brændende bil på Vestegnen.
Adskillige brandfolk og betjente ankom natten til onsdag til en bil, der var gået i brand på vejen.
Billeder fra stedet viser en del røg omkring bilen, der har gjort stop på en græsstribe mellem vej og cykelsti.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det er på Rådhusdammen i Albertslund, at brandfolkene var nødsaget til at rulle slangerne ud grundet bilbranden.
Her ankom flere udrykningskøretøjer – minimum to brandbiler og en patrulje.
Også en hundepatrulje ses på stedet.
Der er dog for nuværende ingen informationer om, hvordan branden skulle være startet eller, hvor omfattende den er.
Presse-fotos.dk opdaterer historien, hvis nye detaljter kommer frem.