Danmarks Naturfredningsforening kritiserer nu regeringen og folketingets nye aftale om ålekvoter
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indfører ny national ålekvote, der reducerer den samlede fangst til 40 ton.
I Danmarks Naturfredningsforening kritiserer man dog, at aftalen overhovedet tillader, at en kritisk truet art bliver fanget og aflivet.
Det skriver organisationen selv i en pressemeddelelse.
Den nye politiske aftale om et nationalt ålefiskeri i 2026 sender et dybt bekymrende signal, mener Danmarks Naturfredningsforening.
‘Selvom regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu reducerer den samlede fangst til 40 ton, vælger de fortsat at tillade, at en kritisk truet art bliver fanget og aflivet,’ lyder det fra organisationen.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening strider aftalen imod anbefalingen fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), som anbefaler et fuldstændigt stop for fangst af ål.
Bestanden af europæisk ål er gennem årtier gået dramatisk tilbage. Netop derfor blev det i fiskeriaftalen fra 2025 aftalt, at et meget begrænset fiskeri alene skulle opretholdes i det omfang, DTU Aqua vurderer nødvendigt for at opfylde EU’s datakrav, lyder det Danmarks Naturfredningsforening.
Når fiskeriaftalen nævner behovet for et dataindsamlende fiskeri efter ål, indebærer det altså ikke, at ålene skal landes, men derimod genudsættes, hvis formålet er at styrke bestanden, skriver Danmarks Naturfredningsforening
“Ålen er kritisk truet og i fare for at uddø. Vi har fuld forståelse for, at der er behov for solide data om bestandens udvikling. Men derfor er det svært at forstå, at regeringen nu vælger en model, hvor man fortsat tillader at fange og aflive ål. Hvis formålet er dataindsamling, bør ålene naturligvis registreres og genudsættes efter fangst,” siger Sebastian Jonshøj, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Han tilføjer, at det er positivt, at man med aftalen har besluttet at undersøge et monitoreringsfiskeri fra 2027, hvor ålene kan fanges, registreres og sættes ud igen. Ifølge præsidenten er det netop, hvad man burde have indført med det samme.
“Det er den model, der burde være indført fra i år, så vi både får den nødvendige viden om bestanden og samtidig giver flest mulige ål mulighed for at fortsætte deres livscyklus,” siger han.
Den nye politiske aftale indebærer samtidig, at der skal udsættes åleyngel for 5 mio. kr. for at styrke bestanden. I Danmarks Naturfredningsforening så man dog hellere, at beløbet gik til at kompensere fiskerne for at genudsætte de ål, der fanges til dataindsamling.
Ålene, der fanges som led i dataindsamlingen, er langt større og har en større overlevelse end udsat åleyngel, og så er mange på vej mod deres gydeområder i Sargassohavet. Derfor ville det sandsynligvis bidrage mere til at styrke ålebestanden.
Der er ifølge ICES heller ikke dokumentation for, at udsætning af åleyngel har mærkbar virkning på ålebestanden, og udsætning kræver fangst af glasål, som strider mod ICES anbefaling om nulfangst.
Danmarks Naturfredningsforening savner også klare krav om fuldt dokumenteret fiskeri med kameraovervågning for de fiskere, der deltager i dataindsamlingen, ligesom foreningen mener, at fiskere med tidligere sager om ulovligt ålefiskeri ikke bør kunne deltage.
Foreningen finder det desuden stærkt bekymrende, at aftalen lægger op til at undersøge, i hvilket omfang der fremover kan være et erhvervsmæssigt ålefiskeri.
“Når forskernes anbefaling er nulfangst af en kritisk truet art, bør det være udgangspunktet for den politiske beslutning. Derfor er det bekymrende, at regeringen allerede nu åbner for at undersøge mulighederne for et fremtidigt erhvervsmæssigt ålefiskeri, før bestanden er genoprettet,” siger Sebastian Jonshøj.
