Prisvindende komiker kommer til Danmark

Illustrationsfoto.

Den prisvindende komiker tager på turné og optræder i København til sommer.

Hun kan skrive Emmy-vinder, standupkomiker, forfatter, skuespiller og producer på sit cv.

Nu kommer den prisvindende komiker til Danmark.

Det skriver All Things Live i en pressemeddelelse.

Wanda Sykes er kendt for sin skarpe, satiriske humor, som har gjort hende til en af de mest respekterede og populære komikere i branchen.

I over 20 år har hun underholdt publikum med sin frygtløse satire, og bliver ofte omtalt som “en af de sjoveste standupkomikere” i branchen af sine kollegaer.

I forbindelse med sin turné ‘WANDA SYKES – PLEASE & THANK YOU TOUR’ lægger hun nu vejen forbi Danmark. Til sommer indtager Wanda Sykes nemlig DR Koncertsalen i København.

Som stand-up-komiker har hun udgivet flere specials, herunder ‘Not Normal’ (2019), ‘I’m a Be Me’ (2009) og ‘Sick & Tired’ (2006), hvoraf flere har modtaget Emmy-nomineringer.

Foruden sin karriere inden for komik har hun også et bagkatalog af tv-optrædener

Blandt andet har hun medvirket i serierne ‘The New Adventures of Old Christine’ og ‘The Chris Rock Show, Broad City’ og filmene ‘Snatched’ og ‘Evan Almighty’.

Wanda Sykes besøger Danmark lørdag den 21. juni i DR Koncerthuset i København.

Du kan købe billetter til showet her.

Suzanne Brøgger modtager årets ‘Dan Turèll Medalje’ for sit vedvarende bidrag til litteraturen.