Prins Joachim åbner op for sårbart emne

Arkivfoto: Prins Joachim og familien.

Prins Joachim deler en sjælden og ærlig refleksion over sine største bekymringer. Et enkelt spørgsmål får ham til at stoppe op og tænke sig om en ekstra gang.

Sammen med forfatter Steffen Jacobsen har Prins Joachim skabt en dokumentarfilm baseret på en meget enkel præmis.

Dokumentarfilmen følger to hvide midaldrende mænd, der vandrer langs Hærvejen, en flere hundrede kilometer lang vandre- og cykelrute.

Dokumentaren, der bærer titlen ‘Hærvejen’, får verdenspremiere på torsdag under dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.

I filmen giver Prins Joachim blandt andet et indblik i sine personlige overvejelser, og et af de mere tunge emner opstår, når Steffen Jacobsen spørger:

Hvad er Prins Joachim allermest bange for?

Spørgsmålet får prinsen til at stoppe op og tænke sig om en ekstra gang.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto: Prins Joachim sammen med sine to yngste børn.

“Det er, at jeg ikke kan beskytte mine. Beskyttelsen er fysisk, indtil de er store nok. Og når de så er store nok går den over i rådgivning, sommetider med løftede pengefingre, og man baner vejen, så de ikke kan gøre andet,” siger prinsen i dokumentaren.

Ligeledes fortæller Prins Joachim, at han i dag særligt sætter pris på at have børn, der kan sige ham imod.

“Der hvor jeg ser på mine ældste, der står jeg og siger; hvor er det pragtfuldt, nogen som tør sige mig imod, grine med mig og for mig,” forklarer prinsen videre.

Har ondt af børnene

Undervejs på vandreturen fortæller Steffen Jacobsen, at han ikke kan lade være med at have en smule ondt af prins Joachims børn, fordi de må lægge ører til mange foredrag om historie.

Hertil griner Prins Joachim.

Men da forfatteren spørger ind til, hvordan prinsesse Marie klarer hans historiske talestrøm, forsikrer prinsen, at det bestemt ikke er et problem.

Hun kan bare sætte mig på plads,” siger prinsen i dokumentaren og tilføjer:

“Hun er nok den eneste person, der kan skue ind igennem så og så mange filtre og tåger.”

Dokumentarfilmen ‘Hærvejen’ får premiere i forbindelse med både CPH:DOX og DOX:DANMARK, som afholdes fra 19. til 30. marts 2025.

De legendariske Keld og Hilda fortæller nu åbenhjertigt om deres følelser. ‘Vi sidder og tudbrøler,’ lyder det blandt andet fra parret.