På grund af vejarbejde er der søndag aften opstået massiv kø på Holbæk-motorvejen mellem afkørsel 9, Trekroner, og afkørsel 8, Fløng.
Midt- og Vestsjællands Politi skriver på Twitter:
“Der er i øjeblikket vejarbejde på Holbækmotorvejen mellem afkørsel 8-9 i østlig retning. Dette har medført massiv kødannelse. Det forventes, at der bliver åbnet op efter vejarbejdet kl. 05 mandag morgen. Det anbefales at finde alternative ruter.”