Kristenkonservativt parti vil ikke bruge skatteydernes penge på “woke” og “blasfemisk” Eurovision-show
Vælgerne i den schweiziske by Basel har søndag med stort flertal stemt for, at der skal bruges et beløb svarende til over en kvart milliard kroner på at være værtsby for næste års Eurovision.
Det betyder, at publikum og tv-seere over hele Europa igen kan forvente det helt store show, når sangkonkurrencen holdes i Basel i 2025.
Den schweiziske sanger Nemo vandt dette års Eurovision, der blev holdt i Malmø. Det betyder, at Schweiz har vundet retten til at være vært for den 69. udgave af den internationale sangkonkurrence.
Basel, der ligger tæt ved grænsen til både Tyskland og Frankrig, er valgt til Eurovisions epicentrum næste år.
Regionale myndigheder har afsat 34,96 millioner schweizerfranc til det store show. Det svarer til 281 millioner kroner.
Men det lille, stærkt konservative og kristne parti Føderal Demokratisk Union (EDU) havde samlet tilstrækkeligt med stemmer til at kræve en folkeafstemning om spørgsmålet.
Et af partiets bestyrelsesmedlemmer, Philippe Karoubi, mener, at Eurovision “er blevet fuldkommen instrumentaliseret til at fremme ideologier” som rettigheder til transpersoner og “wokeisme”.
Den schweiziske vinder, Nemo, var én af de to artister ved showet i Malmø, der definerer sig som nonbinær.
Philippe Karoubi kritiserer Eurovision for at have haft “blasfemiske indslag”, der i nogle tilfælde var på kanten af “det okkulte”.
I Schweiz er der tradition for direkte folkeafstemninger, hvor vælgerne er med til at afgøre en lang række spørgsmål om, hvad skatteydernes penge skal bruges til.
Men de foreløbige resultater af søndagens folkeafstemning i Basel viser, at to ud af tre vælgere – eller 66,4 procent – har stemt for at bruge de mange penge på at holde næste års Eurovision.
Erfaringer fra tidligere værtsbyer som Malmø og Liverpool viser da også, at det kan være en ganske god forretning at holde Eurovision.
Når man regner på, hvad hoteller, restauranter og den øvrige turistindustri kan få i kassen, håber Basel at kunne tjene omkring 60 millioner schweizerfranc (482 millioner kroner) på arrangementet.
Hvis Basels vælgere havde stemt nej til at spendere de 34,96 millioner schweizerfranc på Eurovision, ville sangkonkurrencen stadig være blevet holdt i byen – bare i en mere skrabet udgave uden en lang række offentlige arrangementer og shows på sidelinjen.
/ritzau/AFP
