Ung kvinde låst inde på offentligt toilet: Befriet af brandvæsenet

En ung kvinde har låst sig ude på et offentligt toilet og havde ingen andre muligheder for at komme ud end at ringe til brandvæsenet

For nogle er det måske et af deres værste mareridt, mens det for andre blot er en god historie omkring middagsbordet.

Ikke desto mindre kom en ung kvinde lørdag formiddag i knibe, da hun efter et besøg på et offentligt toilet på Hellevad-Bovvej i sønderjyske Rødekro pludselig ikke kunne komme ud.

Døren var gået i baglås, og lige meget hvad hun gjorde, ville døren ikke gå op og lukke hende ud fra det lille hus i parken.

Derfor så kvinden det som sin sidste udvej at alarmere brandvæsenet, der efterfølgende kørte ud til stedet i to brandbiler for at befrie hende.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses brandfolk forsøge at få kvinden ud

Presse-fotos.dks udsendte var også på stedet og fortæller, hvordan redningsaktionen foregik.

“Indsatslederen stod og talte med den unge kvinde gennem døren, indtil den anden brandbil nåede frem. De prøvede at løsne døren, men bad hende til sidst om at sparke til den,” siger vores udsendte.

“Så det endte med, at kvinden sparkede døren ud indefra.”

Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at kvinden umiddelbart har været låst fast på toilettet i omkring 30 minutter.

Billeder fra stedet viser, at flere brandfolk er samlet omkring toilettet, mens der blev arbejdet på, hvordan de skulle få kvinden ud derfra.

I en meget tragisk sag florerer der flere billeder på de sociale medier af en ung student, der efterlyses. Der er samtidig sket en støre udrykning af akutlægebil, ambulancer og politi til et sted, da han nu frygtes omkommet.