Mulig fastklemte: Ulykke lukker Øresundsbroen

En ulykke på Øresundsbroen i retning mod Sverige har tirsdag formiddag resulteret i, at broen er lukket for færdsel i begge retninger

Tirsdag morgen kort før klokken 09.00 er der sket en færdselsulykke på Øresundsbroen fra Danmark mod Sverige.

Ulykken har betydet, at man har været nødt til at afspærre al kørsel på broen, mens oprydnings- og redningsarbejdet står på.

Det oplyser Øresundsbroen på sin hjemmeside

Ifølge den indledende anmeldelse er der muligvis fastklemte i ulykken. Redningsmandskabet er klokken 09.05 dog endnu ikke ankommet til stedet.

Forbindelsen forventes genåbnet igen klokken 10.55, oplyser Øresundsbroen selv.

SE OGSÅ: VESTEGNEN: KOM FOR SENT HJEM TIL KÆRESTEN OG GIK AMOK

Københavns Politi har dog på nuværende tidspunkt ikke nogen tidshorisont.

‘Vi har spærret begge vejbaner på Øresundsmotorvejen mod Sverige ved lufthavnen på grund et trafikuheld. Tidshorisont er pt. uvis, og vi opdaterer her, når vi har flere informationer,’ lyder det fra politikredsen.

OPDATERING:

Københavns Politi oplyser, at det er to biler, der har været involveret i ulykken på broen.

‘Der er ikke umiddelbart sket personskade. Vi arbejder fortsat på stedet,’ lyder det fra politikredsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

OPDATERING KLOKKEN 10.04:

Den første melding, som politiet fik fra stedet, har vist sig ikke at være korrekt, oplyser Københavns Politi nu.

‘To personer er kommet til skade i uheldet, som skete på grund af tåge på broen,’ lyder det.

Broen meldes samtidig åben i retning mod Danmark. Færdslen er fortsat lukket fra Danmark mod Sverige.

OPDATEIRNG KLOKKEN 10.20

Broen er nu åbnet for færdsel i begge retninger