Politiet anholdt allerede mandag en 38-årig person. Tirsdag blev ejendom ransaget med hjælp fra teknikere
Mistanke om ulovlige kemikalier fik tirsdag politiet til at ransage en ejendom i den midtjyske by Thorning.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi tirsdag eftermiddag i en pressemeddelelse.
En 38-årig mand blev mandag aften anholdt i sagen, inden politiet tirsdag rykkede ind på ejendommen og afspærrede området.
Politiet oplyser ikke, hvad kemikalierne skulle bruges til.
Det er heller ikke nogen oplysning omkring mængden af kemikalier.
Politiet har i forbindelse med ransagning fået assistance af teknikere fra Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) og Beredskabsstyrelsen.
Politiet oplyste tirsdag klokken 10.18 på det sociale medie X, at det var i gang med at undersøge et mistænkeligt forhold på adressen, og at der var sat afspærringer op.
I løbet af de næste timer holdt tæt politiet tæt med informationer omkring aktionen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
TV Midtvest har været til stede på ejendommen. Mediet talte sig klokken 15.27 frem til, at 13 køretøjer var parkeret på adressen, hvor der var livlig til- og frakørsel af politibiler.
Teknikere i hvide dragter var på det tidspunkt i gang med at udføre arbejde på adressen, og en drone også var sendt i luften.
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser tirsdag eftermiddag klokken 16.06, at undersøgelserne vil foregå nogle timer endnu.
Resultater af de foreløbige undersøgelse vil blive inddraget i en vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at fremstille den 38-årige anholdte mand i grundlovsforhør, skriver politiet.