03. okt. 2022 - 17:57

Uheld: Meget lang kø på Amager-motorvejen



Der er sent mandag eftermiddag opstået en meget lang kø på Amager-motorvejen i udadgående retning efter et uheld på Sjællands-siden ved Gammel Køge Landevej.

“Uheld på Amagermotorvejen i retning mod Avedøre ved tilkørslen fra 22 Gl. Køge Landevej. To spor er spærret, og det trækker kø. Politi og redning er på vej.,” skrev P4 Trafik København & Sjælland i første omgang på Twitter.

Senere lød det:

“Der er fortsat gang i oprydningsarbejdet ved uheldet, og politi og redning er på stedet. Der er fortsat to spor spærret, og det trækker en meget massiv kø.”