Udvist: Voldtog ung kvinde foran fremmed mænd på strand

Illustrationsfoto

En mandlig direktør er blevet udvist af Danmark i en dom fra Højesteret efter at have udsat tre unge kvindelige ansatte for mindst 19 voldtægter

Højesteret har onsdag kendt den 36-årige direktør Pedro Ramos skyldig i over en periode på et år som arbejdsgiver at have voldtaget tre kvindelige ansatte i arbejdstiden adskillige gange, at have udsat dem for voldtægtsforsøg og at have tvunget dem til at give oralsex.

Flere af de fuldbyrdede voldtægter blev begået på Hundige Strand under overværelse af fremmed mænd, der samtidig onanerede til det.

Det oplyser Højesteret i en pressemeddelelse.

Højesteret finder det en skærpende omstændighed, at de tre unge kvinder var ansat i Pedro Ramos virksomhed, og at han uden deres samtykke og under andet påskud kørte dem til en offentlig strand i arbejdstiden, hvor voldtægterne fandt sted under overværelse af andre. Voldtægterne blev begået på en meget ydmygende og nedværdigende måde, lyder det fra Højesteret.

Derudover voldtog Pedro Ramos også mindst en gang ugentligt på arbejdspladsen i en periode på to måneder i 2019 en af de kvindelige ofre, mens han tvang en anden til at udføre oralsex på ham.

Udover i alt 19 voldtægter er den 36-årige direktør også kendt skyldig i blufærdighedskrænkelser mod flere unge ansatte og skyldig i flere vidnetrusler

Højesteret straffedede Pedro Ramos, der er fra Portugal, med ni års fængsel og udvisning af Danmark. Derudover skal han betale erstatning til fire piger på 30.000 kroner til 200.000 kroner.

Den nu dømte voldtægtsforbryder er bosat Karlebo i Nordsjælland og var chef i et marketingfirma.