Tre biler i voldsomt vigepligtsuheld

Tre personer er blevet kørt på hospitalet efter et voldsomt vigepligtsuheld i et vejkryds. I alt tre køretøjer er involveret

Lørdag middag er Midt- og Vestjyllands Politi sammen med øvrigt redningsmandskab rykket ud til krydset mellem Nørregade og Skjernvej i Sønder Felding ved Herning.

Det oplyser vagtchef ved politikredsen Lars Even.

“Vi arbejder ud fra, at der er tale om et vigepligtsuheld i krydset,” siger vagtchefen til TV Midtvest.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Flere biler har fået store skader

Lars Even oplyser, at uheldet formentlig er sket, da den første af parterne kører ud fra en sidevej til Skjernvej og bliver påkørt af en anden part.

Sammenstødet resulterer i, at den påkørte bil ryger om på siden og ind i en tredje part.

Vagtchef Lars Even fortæller, at alle parter umiddelbart er uskadte, men at tre personer bliver kørt til et tjek på hospitalet.

I en anden alvorlig sag er politiet nu ude med en advarsel til danske hundeejere. Det sker efter en hændelse, hvor en hund har mistet livet.