Der er kommet en opsigtsvækkende udvikling i et dansk parti.
Noget er pludselig gået helt anderledes end ventet.
Det skaber nu stor opmærksomhed.
Og flere detaljer er på vej frem.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Dansk Folkepartis lokale bestyrelse i Tønder har nedlagt sit hverv, og alle nu forhenværende bestyrelsesmedlemmer har meldt sig ud af partiet.
Det oplyser vælgerforeningens nu tidligere næstformand Kim Pedersen til JydskeVestkysten.
Det er kulminationen på en lokal konflikt, der startede lørdag, da kommunalbestyrelsesmedlem Allan Svendsen meldte sig ud af partiet.
Han begrundede det ifølge JydskeVestkysten med længere tids uro og uenighed med partiets landsorganisation.
Ifølge DR handler uenigheden om betaling af valgplakater fra kommunalvalget i november.
Siden meldte endnu et kommunalbestyrelsesmedlem sig ud af partiet, og mandag blev formanden for lokalbestyrelsen samt et bestyrelsesmedlem ekskluderet.
Sekretariats- og organisationschef Kenneth Kristensen Berth forklarede til tvSyd, at lokalformanden Karin Lildballe blev ekskluderet på grund af interne konflikter, og fordi hun havde bakket op om de to kommunalbestyrelsesmedlemmer.
– Det kan vi selvfølgelig ikke acceptere, at en lokalformand vælger at gøre, sagde Kenneth Kristensen Berth til regionalmediet.
Nu har hele bestyrelsen i Tønder så valgt at trække sig og melde sig ud af partiet.
Tidligere næstformand Kim Pedersen oplyser ikke til JydskeVestkysten, hvorfor bestyrelsen har trukket sig, men at det er sket enstemmigt.
Dansk Folkeparti har fortsat et enkelt medlem af kommunalbestyrelsen i Tønder tilbage. Det er Mads-Magnus Damm, der også er landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom.
Ved seneste kommunalvalg fik Dansk Folkeparti 9,4 procent af stemmerne i Tønder Kommune, hvilket var en fremgang på 6,6 procentpoint.
På landsplan har partiet haft medvind i målingerne det seneste knap halve år.
Siden april har Dansk Folkeparti været over ti procent i de ugentlige meningsmålinger fra Voxmeter.
RITZAU
