To nye priser på højkant: Her er de nominerede til P3 Guld 2026

Tre stærke navne skal kæmpe om den prestigefyldte P3 Prisen, mens flere danske stjerner har muligheden for at tage hæderen i de andre kategorier.

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Fredag den 16. oktober bliver årets stærkeste musikalske præstationer i Danmark hyldet.

Her løber P3 Guld 2026 nemlig af stablen i Koncertsalen i DR Koncerthuset.

DR har allerede afsløret, at årets prisshow bliver dækket fra flere vinkler end nogensinde før, samt annonceret de optrædende kunstnere.

Og nu kan statsradiofonien ligeledes offentliggøre de nominerede.

Det sker i en artikel på DR’s hjemmeside.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Annika må anses som storfavorit til at tage P3 Prisen i år. Hun får dog hård konkurrence. Arkivfoto.

Talenter og stærke livebands hyldes

Når vinderne ved P3 Guld skal findes om lidt over to uger, skal to helt nye priser uddeles.

Det er først og fremmest P3’s Næste, der fungerer som kulminationen på initiativet af samme navn, der er en videreudvikling af det tidligere Karrierekanonen.

I foråret valgte P3 fem spændende navne blandt cirka 800 upcoming-artister.

De har siden fået et karriereskub gennem P3’s platforme og på livescenen.

Til P3 Guld skal den endelige vinder af P3’s Næste så findes blandt Carllo Yaboy, Friða Saiya, Ida Just, Loui Henderson og Oskar Witt.

Prisen, som publikum er med til at bestemme vinderen af, erstatter den tidligere talentpris P3 Talentet.

Den anden nye pris er P3 Live.

Her er der ikke på forhånd udvalgt nominerede. I stedet vil der i ugerne op til P3 Guld foregå en samtale på tværs af radiokanalens platforme, hvor publikum kan dele ud af deres største liveoplevelser i 2026.

Herefter bliver vinderen valgt af en jury.

Se også
DR varsler store ændringer til årets P3 Guld
Se også
Store stjerner på scenen: Her er de optrædende ved årets P3 Guld

De helt store priser

Det er til gengæld ikke en jury, men alle de danske lyttere, der traditionen tro får muligheden for at vælge vinderen af P3 Lytterhittet.

Her kan man vælge mellem Kedde og Karoline Mousings ‘If u kno u kno’, Kesi og Annikas ‘Drukner’, Kundos ‘Shen Mao’, Milles ‘Tusind tanker’ samt Guldimund og Saveus’ ‘Vil du noget?’.

Du kan stemme på vinderne af P3 Lytterhittet og P3’s Næste her.

Til sidst – men bestemt ikke mindst – skal årets vinder af hovedprisen P3 Prisen findes.

Her får Annika, der sidste år måtte se sig slået af Aphaca, en ny chance for at tage den prestigefyldte pris.

Hun får dog konkurrence i form af det populære Aarhus-band Zar Paulo og dj/producer Anton Westerlin, der i de seneste år for alvor er trådt ud i rampelyset som artist i eget navn.

Du kan opleve P3 Guld på tværs af en række platforme den 16. oktober – det kan du læse mere om her.

Annonce
Annonce
Annonce