En 71-årig mand mistede torsdag aften livet, da han forsøgte at gå igennem en viadukt nær stationen i Store Heddinge på Stevns, som var fyldt med vand.
Vandmængden var så stor, at manden ganske enkelt druknede.
LÆS OGSÅ: Mand druknet i gangtunnel under regnskyl
Både ambulance og politi kom til stedet efter en anmeldelse, og reddere forsøgte at yde førstehjælp til manden, men hans liv stod ikke til at redde.
Der var faldet mere end 30 millimeter regn på en halv time i et skybrud i området.