
Der er lige nu trafikale problemer på to større veje i Esbjerg, da et lyskryds er ude af drift
Omkring klokken 15.15 fik Syd- og Sønderjyllands Politi en anmeldelse om, at lyskrydset i krydset mellem Stormgade og Spangsbjerg Kirkevej i Esbjerg er ude af drift.
Det giver lige nu store trafikale problemer, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiet anbefaler derfor, at man undgår krydset, hvis man skal ud at køre og befinder sig i nærheden.
Som det ses på billederne, er betjente ude midt i krydset og kontrollere trafikken.
Det er endnu ingen tidshorisont for, hvornår lyskrydset igen er oppe at køre, men politiet arbejder på sagen.



