Tirsdag morgen er politiet massivt til stede ved en dagligvarebutik. Nu melder de ud hvorfor.
To personer er natten til tirsdag blevet skudt ved en dagligvarebutik.
01.41 natten til tirsdag fik politiet en melding om, at der var afgivet skud ved en dagligvarebutik.
‘Det viste sig, at to personer var blevet ramt,’ skriver politiet i en pressemeddelse.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Hele natten igennem har politiet arbejdet ved ‘Min Købmand’ på Bildsøvej i Slagelse. Blandt andet med kriminaltekniske undersøgelser.
Politiet har derfor afspærret vejen i begge retningen, hvilket Presse-fotos.dk tidligere har afdækket.
“Det er endnu for tidligt at sige noget om motivet bag skudepisoden, men vi arbejder ud fra flere hypoteser. Vi kan dog sige, at der er intet, der tyder på, at hændelsen er banderelateret, og ud fra de nuværende oplysninger vurderer vi, at der er tale om en isoleret hændelse,” siger vicepolitiinspektør fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Rune Dahl Nilsson.
De to personer er på hospitalet og er blevet meldt uden for livsfare.
Hører gerne fra vidner
Politiet oplyser, at de meget gerne hører fra personer, der har set eller hørt noget omkring gerningstidspunket klokken 01.41 natten til tirsdag.
Det gælder særligt området ved Næsby Strand/Bildsøvej.
Politiet kan kontaktes på 114.
Der oplyses intet om mistænkte eller gerningsmænd i pressemeddelelsen.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi opdaterer fra sagen løbende, hvilket Presse-fotos.dk også afdækker.