23-årig kvinde død efter forfærdelig ulykke

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En ung kvinde blev natten til lørdag påkørt af en taxa, hvorefter hun afgik ved døden.

En forfærdelig hændelse er sket natten til lørdag, hvor en ung kvinde på tragisk vis er afgået ved døden.
Ulykken skete sent om natten, hvor kvinden blev påkørt af en taxa.

Politiet kommer nu med en forklaring på, hvorfor det kunne gå så galt.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Grønlandsk politi
Illustrationsfoto.

En 23-årig kvinde er natten til lørdag afgået ved døden efter en trafikulykke i Grønlands hovedstad, Nuuk.

Det oplyser vagtchef ved Grønlands Politi Lars Even til Sermitsiaq.

Kvinden blev omkring klokken 04.30 grønlandsk tid påkørt af en taxa på Peter Thårup Høegh Aqq i det centrale Nuuk.

Ifølge politiets foreløbige undersøgelser var der dårlig sigtbarhed, da ulykken indtraf, uddyber Lars Even over for Ritzau.

Det skyldes blandt andet kraftig regn.

Taxachaufføren og andre vidner har forklaret til politiet, at den 23-årige kvinde “pludseligt” befandt sig på vejbanen.

Vidnerne tæller blandt andet passagererne i taxaen. De er ikke kommet til skade i forbindelse med ulykken.

Der har været afspærret i området i løbet af natten, hvor politiet har foretaget tekniske undersøgelser.

Blandt andet har politiet tilkaldt en bilinspektør.

En bilinspektør foretager en nøjere undersøgelse af en ulykkes forløb – blandt andet om der er foretaget opbremsninger eller lignende.

De pårørende til den 23-årige kvinde er blevet underrettet.

RITZAU

Annonce
Annonce
Annonce