En 20-årig studerende anklager syv medstuderende for gruppevoldtægt. Nu sagsøger hun universitetet for at bruge lektier som straf mod nogle af de involverede.
Anklagerne er særdeles hårde i denne voldsomme sag.
En 20-årig kvinde blev gruppevoldtaget. Flere gerningsmænd blev via sociale medier tilkaldt, mens kvinden var påvirket af ketamin og alkohol.
Kvinden og gerningsmændene gik alle på samme universitet.
I et søgsmål mod universitetet er der kommet en opsigtsvækkende udvikling.
Efter voldtægten er medlemmer blevet straffet med ekstra lektier.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det er på alle måder en voldsom historie. Det bliver omtalt som en formodet gruppevoldtægt, fordi der fortsat ikke er nogen dømte i sagen.
Men anklagerne er ekstreme.
Offeret var kun 20 år og studerende, da hun angiveligt blev bedøvet med ketamin og alkohol og udsat for gruppevoldtægt.
Voldtægten stod ifølge anklagerne på i timevis og blev begået af syv mandlige medstuderende fra en forening kaldet Chi Phi den 19. oktober 2024.
Ekstra lektier som straf
Nu skriver flere medier, blandt andre BBC, at hun sagsøger universitetet, foreningen og de syv mænd for hændelsen og håndteringen efterfølgende.
Her er flere ting kommet frem. Men særligt opsigtsvækkende er det, at Cornell University tilsyneladende har brugt ekstra lektier som en del af straffen i forbindelse med sagen.
I søgsmålet påstår kvinden, som forbliver anonym i medierne, at mændene blev tildelt muligheden for at formilde konsekvenserne af deres gerninger ved »at skrive essays«.
Dette er rettet mod universitetet og dets ageren efter hændelsen.
Universitetet afviser kritikken
Universitet.et oplyser ifølge BBC, at sagen blev henvist til et panel bestående af uddannede undervisere og medarbejdere, som idømte en række sanktioner. Herunder blev nogle suspenderet, mens andre helt blev bortvist fra Cornell.
Cornell benægtede ikke, at straffen for nogle af de involverede blandt andet omfattede at skrive et essay, skriver BBC
