Østjyllands Politi er sammen med ambulancetjenesten og brandvæsenet lørdag eftermiddag rykket ud til Kystvejen i Grenå.
Det sker i forbindelse med et voldsomt færdselsuheld mellem to personbiler.
Under uheldet er de to biler kollideret med fronterne, hvilket har ført til stor materiel skade.
Der er dog ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet alvorligt til skade.
Brandvæsenet har overstået oprydningsarbejdet, mens politiet har afhørt parterne.
SE OGSÅ: ULV FUNDET DØD VED MOTORVEJ
På billeder fra stedet kan man se, at begge køretøjer har store skader i fronten, mens vragrester ligger spredt ud over kørebanen.
De nærmere omstændigheder omkring uheldet skal nu klarlægges.