Tivoli gør klar til en skræmmende god Halloween. Forlystelsesparken slår snart dørene op for den uhyggelige sæson.
Torsdag den 10. oktober slår Tivoli atter engang dørene op for forlystelsesparken, når de byder velkommen til Halloween-sæsonen.
Og allerede nu løfter verdens næstældste forlystelsespark sløret for, at det bliver en skræmmende god Halloween.
Danmarks mest betagende efterårshave bliver fortryllet med varme farver, tusindvis af gæskar og masser af underholdning.
Eksempelvis kan du i løbet af Halloween-sæsonen nyde lækre fristelser fra boderne eller besøge deres gyselige Scary Houses.
Der er nu 16 dage til Tivoli åbner dørene for ‘uhyggelige hyggelige oplevelser’ for hele familien, og der er tilmed linet et program op for de mindste.
Ikke nok med at hekse forvandler Haven til et magisk univers, sørger Halloween-forlystelserne Snurrer og Rasmus Klump hver dag for et bøh, spøg og ballade sammen med Flora og vennerne til forestillinger på Plænen.
Derudover kan du sætte dit eget præg på Haven ved at klæde dig ud i dit bedste Halloween-kostume søndag den 27. oktober.
For de voksne gælder der blandt andet en koncert med Chippendales, hvor The Queen of Rock ‘n’ roll sætter Tivolis Koncertsal i kog.
Du kan læse mere om begivenheden her.
Halloween-sæsonen begynder den 10. oktober og løber til den 3. november.
Tivoli går i hundene: Klar til Hundens Dag.